Hvis vi skal være villige til at foretage ændringer i vores liv, er det nødvendigt, at vi ved, hvorfor det er så vigtigt, at vi gør det. Særligt fordi nogle af ændringerne er mindre sjove end andre.

Det kan lyde en smule tørt, men uden en vis indsigt kan det være svært at bryde de gamle vaner – og så hopper vi hurtigt tilbage til det hakkede kalv og flæsk, hvis de første bønnedeller ikke smager helt, som mor lavede dem. Derfor er det nødvendigt at starte med et overblik over de vigtigste begreber, som fylder i klimadebatten. På den måde håber jeg at få skabt en god grundforståelse, så du dels kan se, hvordan klimaforandringerne kan påvirke dig, men også hvordan de valg, du træffer i hverdagen, kan være med til at spille en rolle.

Det kan godt være lidt hårdt at komme igennem, men det er vigtigt (!), og jeg har bestræbt mig på at koge det ned, så det kan overstås relativt hurtigt. Ligesom med snaps. Og på samme måde som med snaps kan man godt sidde med en lidt dårlig smag i munden bagefter. Heldigvis handler de næste mange indlæg om alt det gode, du kan gøre for at skylle den ubehagelige fornemmelse væk.

Er du i forvejen lidt klimaangst eller har en dårlig dag, fordi du har sovet dårligt/har kærestesorger/er tvunget til at være på ForældreIntra, så spring indlægget over. Vend eventuelt tilbage en dag, hvor motivationen vakler, eller du bare føler dig klar til at tage lidt mere ind. Viden altså, ikke snaps. Selvom en lille skarp måske kunne hjælpe med at få det hele til at glide lidt lettere ned.

Nåh, tilbage til klimaet. Jeg satser stærkt på, at jeg har relativt få naturfagseksperter, der læser med, for det kan garanteret forklares langt mere elegant og korrekt, end jeg gør her. Jeg håber dog, at de væsentligste pointer kommer med.

  

Noget af det, vi hører allermest om i klimadebatten, er drivhuseffekten.

Drivhuseffekten påvirkes af drivhusgasser, som er afgørende for opretholdelsen af klimaet på Jorden – gasserne er nemlig med til at opfange og tilbagestråle den energi, der kommer fra solen. Solens stråler får således lov til at komme ind i vores atmosfære, og ved hjælp af drivhusgasserne omdannes de til varmeenergi, så kloden holdes varm og dermed beboelig for mennesker, dyr og planter. 

De tre væsentligste drivhusgasser er kuldioxid (også kaldet CO2), metan og lattergas.

CO2 er den, vi hører mest om. Når vi trækker vejret, indånder vi ilt fra luften og udånder C02. Planterne fungerer modsat – de suger CO2 til sig (som min søn Noah her har illustreret) og sender ilt tilbage, og på den måde skabes en fin balance. Det er dog kun tilfældet, når CO2 er til stede i en passende mængde. Ændrer vi fx på forholdet mellem mennesker og planter, bliver balancen forskubbet.

Derudover er der en stor del af vores levemåde, som udleder betragtelige mængder drivhusgasser og derved bidrager til et skævt CO2-regnskab. CO2 kender vi fra blandt andet produktion og transport, mens de to andre især ses i landbruget. Metan er en drivhusgas, som er 23 gange stærkere end CO2; den udledes især fra kvæg og får. Lattergas er endnu mere kraftfuld, da den er næsten 300 gange stærkere end CO2. Lattergas stammer primært fra de store gyllemængder, der bruges i landbruget. Landbrugets omfang afspejler i høj grad vores levevis: Når vi fx bliver flere mennesker og samtidig spiser mere kød, kræver det en markant større dyrebestand. Det betyder dels, at der er flere dyr til at udlede drivhusgasser, og dels at store naturområder må ryddes for at gøre plads til både dyr og foder. Det samme gør sig gældende, når områderne fx skal ryddes for at gøre plads til palmeolieplantager, som følge af en øget efterspørgsel på billigt fedtstof til brug i fødevarer og husholdning. Dette er et stort problem, da det bl.a. går ud over skovene, som i meget høj grad spiller en rolle for klodens ve og vel.

Der er mange årsager til, at skovene er værd at bevare (og genskabe), men også i forhold til drivhuseffekten har de kolossal betydning: Skove fungerer som CO2-lagre, hvilket mindsker den globale opvarmning. Når du tænder bilen og drøner ned gennem de franske alper, suger træerne en del af din CO2-udledning til sig – og de bruger den oven i købet til at lave ilt af. Tak til dem! Lagrene fungerer dog kun, så længe træerne er levende: Når træerne rådner eller brændes af, frigives de mængder CO2, som de har holdt på indtil da. En anden vigtig kvalitet ved skovene er, at de afgiver vanddamp, hvilket også er med til at holde temperaturen nede. Jo større gevækster, des mere vanddamp afgives der. Klimamæssigt kan du derfor ikke nøjes med at plante en solsikke i kompensation, hvis du finder det nødvendigt at fælde den store blodbøg i hjørnet af haven, fordi den tager din aftensol på terrassen.

Samlet set får antallet af mennesker og vores nuværende måde at leve på skabt en skævvridning i forholdet mellem vores udledning og hvad der kan absorberes i naturen – derved skrues der op for drivhuseffekten. Når drivhuseffekten bliver større, betyder det, at klimaet ændrer sig og varmen stiger. Det ser vi allerede nu, hvor en ualmindeligt varm og tør sommer i 2018 gav tørke verden over med fejlslagne høster og utallige skovbrande til følge. Derudover får de stigende temperaturer polerne til at smelte. Det får vandstanden til at stige og flere lande vil med tiden blive opslugt af vandet. Havmiljøet vil også ændre sig, hvilket kan påvirke strømningerne og blandt andet sende kulde til Europa. Vejret vil blive voldsommere med flere orkaner, kraftig nedbør og oversvømmelser. Alt i alt kan konsekvenserne af klimaforandringerne blive massive og sende mange mennesker på flugt i jagten på mad, drikkevand og andre ressourcer. Ændringerne vil også få vital betydning for økosystemerne rundt omkring, hvor regnskovsområder, koralrev mm. vil gå til. Mange arter vil ikke være i stand til at tilpasse sig de ændrede vilkår og vil derfor uddø, hvilket desværre allerede er godt i gang. Og det er desværre ikke kun bananfluer og de hidsige små hunde med storhedsvanvid, der ryger i svinget.
Kort sagt: En Maggi-terning af møg.

Er du stadig lidt i tvivl om, hvad drivhuseffekten egentlig gør, kommer her et (tænkt) eksempel:

 

Et (tænkt) eksempel på drivhuseffekten

Peter er blevet tosset med hjemmelavet ketchup og vil derfor gerne plante tomater. Han bor i et koldt nordisk land, men giver det alligevel et forsøg med at stable en plantekasse på benene udenfor. Han må dog snart konstatere, at det ikke fungerer – det er simpelthen for koldt til, at tomaterne kan klare sig (= Jorden uden drivhuseffekt). Næste år beslutter Peter sig for at prøve igen, men nu er han blevet klogere. Han bygger derfor et fint drivhus, som han planter tomaterne i. Det er som altid køligt udenfor, men da drivhuset holder på varmen fra solens stråler, trives de røde lækkerier og vokser sig store og fine (= Jorden med drivhuseffekt). Året efter bliver Peter grådig. Han tænker, at jo mere varme, desto flottere vil tomaterne blive. Han isolerer derfor drivhuset grundigt og sætter en radiator derud, og temperaturen får snart godt med knald på. Tomaterne kan dog slet ikke klare det og begynder at visne (= Jorden med for meget drivhuseffekt). Peter går slukøret ind og sætter vand over til pastaen, som han nu må spise uden noget som helst på. Øv, tænker han.

Hvad kan jeg gøre?

 

Det er ikke, fordi der ikke bliver arbejdet på at gøre noget ved det: I Parisaftalen fra 2015 gik knap 200 medlemslande i FN’s klimakonvention sammen og forpligtede sig til at arbejde med at bekæmpe klimaforandringerne blandt andet ved at holde temperaturstigningen på omkring 1,5 grad. Forpligtelsen indebærer, at landene skal være åbne omkring deres udledning af drivhusgasser samt fremlægge en plan for, hvordan de vil nedbringe denne, hvilket er absolut nødvendigt, hvis det ikke skal stikke af. Klimaplanerne skal jævnligt opdateres og må kun opjusteres – er man med, må man altså ikke skrue ned for blusset, hvis man først har valgt at tænde det. Med mindre man da trækker sig fra aftalen. 

Tilbage i 2015 var Nicaragua det eneste land, som ikke skrev under på aftalen, og siden var Syrien nødsaget til at trække sig på grund af krig. I 2017 måtte amerikanerne så også melde pas, da landet blev ramt af uhyrlige mængder idioti. Det har til gengæld fået både Nicaragua og Syrien til at tage kampen op igen. Som det ser ud lige nu, er USA derfor det eneste FN-land, der står uden for aftalen. USA er bestemt ikke et uvæsentligt land i klimamæssig sammenhæng, da de næst efter Kina er dem, der udleder flest drivhusgasser. Til gengæld øges presset på dem dag for dag, og da de først reelt kan træde helt ud af aftalen, når det næste præsidentvalg rammer amerikanerne, kunne man håbe, at en mindre ignorant person kunne tage førertrøjen på, inden det kommer så vidt. Heldigvis er da der også allerede nu flere af staterne, som står fast på at leve op til de oprindelige forpligtelser – forhåbentlig fylder resten med snarest.

Både Parisaftalen og den aftale, der er indgået for nyligt i Polen, er dog ifølge klimaforskerne alt for uambitiøse. Følger du med i nyhederne i ny og næ, har du nok set, at klimaforandringerne allerede er her, så vi har travlt – rigtigt travlt. Selvfølgelig er der ting, der er større end os; der kan sagtens være årsager til klimaforandringerne, som er uafhængige af os. Men der er eddermame også meget af det, som ligger på vores skuldre: Vi forbruger som aldrig før, vi oversvømmer havene med plastik og hvert tredje sekund ryddes der tropisk skov på størrelse med en fodboldbane. For nu at nævne et par eksempler.

Det ville være beundringsværdigt, hvis politikerne kloden rundt gik forrest og tog nogle svære beslutninger, så vi kunne få vendt skuden rundt. Det er der bare ikke så mange stemmer og penge i, som der er ved at fortsætte i samme spor som nu. Derfor må vi hjælpe dem lidt på vej: Jo flere af os, der tager kampen op mod klimaforandringerne – og tør råbe højt om det – desto mere attraktivt bliver det for politikerne at følge med. Derfor er jeg så uendeligt glad for, at du har læst med helt til indtil nu. Så er oddsene for, at du kunne blive en af dem, der tør vise dem vejen, nemlig rigtig stor.

Nu har du fortjent den snaps.