Nu er sommerferien snart så tæt på, at du kan mærke søvnen i øjenkrogen, den kolde sangria mod tandhalsene og sandet mellem ballerne. Og lytter du rigtig godt efter, kan du også høre Spies og de andre rejsekrejlere hviske, at den sande sommerlykke venter lige om hjørnet – kun en flyrejse væk. 

Jeg Elsker at komme ud at rejse, opleve nye kulturer og for alvor komme væk fra hverdagens trummerum. I takt med at vi har fået flere penge, og flyrejserne er blevet billigere, er det da også blevet en helt normal del af vores liv. Min yngste dreng på to har været ude at flyve 3 gange – til Island, Tyskland og Letland. Han har været i Jylland en enkelt gang. Det samme gælder storebror på seks, som endda har endnu flere flyrejser med i bagagen. Og det på trods af, at vi har holdt os landfaste, siden klimaangsten bed sig fast sidste sensommer. Det er alligevel vildt. Og meget sigende for den kultur, vi har fået skabt. Det er som om, at ferier ikke helt tæller, hvis de ikke er blevet kickstartet med en af Kastrups fremragende, men vanvittigt dyre croissanter og et par timer i et for snævert sæde ved siden af fremmede mennesker, der er lidt tættere på ens intimsfære, end man egentlig bryder sig om. Det er da heller ingen tvivl om, at der rundt omkring i verden ligger nogle helt vidunderlige steder, som på alle måder er værd at opleve – det er bare sjovt, at vi er holdt op med at kigge i nærområdet efter det samme.

En af årsagerne til det øgede verdensfokus er uden tvivl priserne. Efter min mening er det alt for billigt at flyve, når man tænker på hvor mange ressourcer, det koster. Det er jo vanvittigt, at jeg kan flyve billigere til Berlin end tage med tog til Odense, medmindre jeg har planlagt turen til H.C. Andersens Hus tre måneder i forvejen. Det må alt andet lige kræve markant mere energi at løfte mig op i luften end at skubbe mig tværs over Storebælt. Alle vitser om vægt frabedes.

Jeg synes, at prisen – som i nu – burde sættes markant op, så flyrejser igen blev noget, man sparede op til. Det ved jeg godt, at der er mange, der allerede gør, men der er også rigtig mange, der årligt både tager en smuttur til Berlin, et skud varme i Thailand og en gang juleshopping i London. Det bliver vi altså nødt til at lave om på. En måde er via CO2-kvoter (som kan bruges i rigtig mange sammenhænge), så det bliver mere gennemskueligt, hvornår vi for alvor brænder ressourcer af. En tur til Bangkok udleder lige så meget CO2 som et års forbrug af oksekød, hvilket vi allerede har konstateret ikke er ret godt for miljøet. Ved at smide afgifterne oveni kunne det derfor være, at flere skar ned på flyveriet – både i antallet af flyvninger og kilometer i luften. Selvfølgelig kan dette ramme socialt skævt, men jeg vil ærligt talt hellere have at få tager turen, og alle så til gengæld har en klode at leve på.

Alternativt kunne der være flyvekvoter, så det blev dyrere, jo flere gange du rejste. På den måde kunne alle få deres årlige dosis af olierede grækere i for små badeshorts, men det ville koste dyrt at finde passet frem for ofte. Der er mange måder at gøre det på, og ingen af dem er perfekte, men uanset hvad skal der trædes på bremsen – og der skal bremses hårdt. Vi har ikke tid til at vente på en løsning, hvor vi bare kan fortsætte som nu. Lige nu har vi kurs mod afgrunden, og vi kommer altså betragteligt hurtigere frem med fly end med tog. Eller cykel.

Hvad kan jeg gøre?

Lad være med at flyve! Man arbejder på at finde metoder, hvor flyvning kan blive mere bæredygtigt, men vi er der ikke endnu. Jeg er med på, at det ikke er så simpelt det hele, og det er bare skidefedt at se verden. Hvis der er frit valg, vil jeg da også hellere til Bali end til Billund, uden i øvrigt at sige noget negativt om vores danske perler. Men hvis der også skal være noget at se på om 20 år, bliver vi nødt til at give naturen et pusterum, mens vi lader forskerne arbejde.

Bliv i Danmark! Danmark er fantastisk og dækker så rigeligt langt de fleste behov. Vurdér derfor allerførst, hvad formålet er med din rejse. 

Skal vi fx på familietur, er det vigtigt, at der er legekammerater til ungerne, kort vej til is, rosé og badning samt naboer, der har forståelse for, at børn larmer (mine altså, deres behøver ikke gøre det i alt for udpræget grad). 

Det er egentlig også ret lækkert, hvis det ikke varer alt for længe, fra vi tager hjemmefra, til jeg kan slippe øglerne løs – det modsatte kan godt tage toppen af mit ellers relativt milde væsen. Skal vi på kærestetur, er det primære formål at få muligheden for at føre en samtale (eventuelt via kropssprog) uden at blive afbrudt af børn, der skal tørres eller larmer. Det skal foregå i dejlige omgivelser, som jeg ikke selv skal gøre rent, og med mad og opvask, som andre klarer for mig. Det er i det store og hele dét. Uanset om det er det ene eller andet formål, kan det sagtens klares indenfor landets grænser. Hvis ferien skal føles eksotisk, og du er beriget med et lige så dårligt sprogøre som mig, kan du fx sagtens nøjes med at tage til Als eller Bornholm, før det bliver svært at forstå, hvad de lokale siger.

Udforsk nabolandene! Hvis du har et bedre sprogøre end mig, kan du muligvis ikke nøjes med de danske øer for at opnå udfordrende kommunikation med de lokale. Udforsk i stedet, hvad vores nærmeste naboer har at byde på. Der er masser af fantastiske oplevelser, der bare venter på dig i Sverige og Tyskland, uanset om du går efter kultur, natur eller noget helt tredje. Hopper du på toget, kan du endda tage turen i bløde sæder med mulighed for både at rejse dig og tisse ved behov, uden at sidstnævnte behøver at være i en flaske eller blotteragtigt i en motorvejsrabat. Og i modsætning til i en bil har du faktisk både benplads og mulighed for at tage et glas vin undervejs, da det ikke er dig, der skal styre eller finde vej.

Giv den gas med fede oplevelser! Selvom det generelt er klimavenligt at begrænse sit forbrug, er det faktisk enormt bæredygtigt at bruge pengene på at opleve ting. Og nu hvor du har skåret flyrejsen fra, har du pludselig masser af penge til at gøre de ting herhjemme, som du normalt synes er for dyrt. ”Det var så Megafedt med all-inclusive, alt var bare gratis”. Nej, ”alt” kostede de 19.000 kroner, du havde brugt på at bo i en uge på et bamseresort i Las Palmas. ”Vi kunne få alle de is, vi havde lyst til og fri bar døgnet rundt”. Hurra, du har nu både spist alt for meget og været fuld før klokken 11. Jeg har faktisk præsteret begge ting herhjemme på en lige så dum, men meget mere klimavenlig facon. Bliv dog hjemme og prøv den lækre restaurant inde i byen frem for at svælge i ”Friture på 1000 måder” og ”Gæt en råvare” i storsale med dårlig belysning og en akustik, der ville få selv Parkens lydteknikere til at blive forargede. Tag til Den Blå Planet, i biografen, Givskud Zoo – alle de ting, som normalt kan sætte en families budget under gevaldigt pres, men som der pludselig bliver råd til, når du lader passet blive i skuffen.

SÅ meget federe bliver en ferie altså ikke af at starte i en sikkerhedskontrol. God ferie!!