Kender du Matador? Brætspillet altså, ikke serien. Serien er det lykkedes mig at se 14 afsnit af, så jeg kan snakke overfladisk med, men jeg er godt klar over, at de manglende 10 afsnit kategoriserer mig som totalt udansk/udannet. Til gengæld så jeg de første 14 på en enkelt weekend, men jeg er ikke sikker på, at det vil være nok til at formilde fru Støjberg, så sig det endelig ikke højt – jeg er så glad for at være dansker, og jeg vil nødig ekskluderes. Jeg ved heller ikke, hvornår de forskellige Olsenbanden-film er fra, så jeg er helt på røven, hvis generne en dag ikke er tilstrækkeligt til at sikre det rød-hvide stempel.

Nåh, men tilbage til Matador. Spillet altså. Kort fortalt går det ud på at skrabe nogle grunde til sig, og hvis du sidder på hele striben i det samme område, har du ret til at bygge huse og hoteller. Men kun på dine egne grunde, og kun hvis du har råd. Og husk på, at nogle af grundene bare ikke bebygges. Uanset hvor meget du gerne vil, kan du således ikke smide et hotel op på ”Besøg i fængslet” – heller ikke hvis du har brugt for mange penge på at købe alle fire rederier og mangler et sted til at dække underskuddet. Og hvis du synes, at det er træls, må du ikke bare lave reglerne om – heller ikke selvom det er dit spil, og du havde forestillet dig det anderledes, da du inviterede til spilleaften.

 

Virkelighedens Matador

Bor du i Hovedstaden eller har du fulgt lidt med i medierne, har du nok hørt, at man planlægger at bygge en ny bydel (ikke bare et par bygninger) på Amager Fælled. Der er mange forskellige scenarier i spil i forhold til den præcise placering, men de indebærer alle sammen, at det går udover naturområder, som ellers er ”fredede”. Jeg sætter ”fredede” i citationstegn, for den oprindelige betydning af ordet gælder åbenbart ikke helt. Så vidt jeg er orienteret, betyder ”Fredet” = ”Snitterne væk”. Ikke = ”Det får lov til at stå, indtil vi mangler det”. Vi har så travlt med at brokke os over, at de fattigere lande ikke kan lade regnskovene stå – hvordan i alverden skal vi kunne argumentere for, at vi ikke selv er i stand til at gøre det samme?

Jeg er helt med på, at det er svært at få puslespillet til at gå op. Pengene fra grunden er brugt – på en fantastisk metro, som er alfa og omega for at få København til at hænge sammen og blomstre. Jeg bruger den selv stort set dagligt og Elsker den! Den er måske ikke helt billig, men den er billigere end en bil og fungerer fremragende – og jeg skal ikke sørge for at skifte til vinterdæk eller fylde sprinkler på. Når det nu er pga. metroen, at naturen står for skud, kunne det derfor være, at det var her, pengene skulle findes. Jeg så langt hellere, at der blev lagt et par ører oveni prisen på billetten (eller hvordan det nu praktisk kan lade sig gøre), så det var os, der brugte metroen, der også betalte for den. Vi får alt andet lige også fordelene fra den. Når det er sagt, burde det slet ikke være kommet dertil. Hvis man som politiker beslutter, at der er råd til en metro, dur det saftsuseme ikke at bruge fredede områder til at betale for det. Du kan jo heller ikke begynde at leje din nabos grund ud for at finansiere renoveringen af dit køkken, hvis de hårde hvidevarer blev dyrere end forventet.

I Matador slutter spillet, når du har kørt dine modstandere i sænk.  Rimelig usympatisk egentlig. Og absolut kun sjovt for vinderen det sidste lange stykke tid af spillet.

Man ved ligesom godt, hvilken vej det går, når man selv sidder på Rødovrevej og en enkelt færge, mens størstedelen af pladserne imellem de to er besat af modstanderens bebyggelser, som driver dig langsomt (eller hurtigt) mod fallittens rand.

Jeg har både vundet og tabt i Matador, og selvom det er sjovest at vinde, er det faktisk sjældent virkelig sjovt, for modstanderen synes – forståeligt nok – ikke, at det er vildt skægt det sidste stykke tid, hvor det primært handler om at overleve en runde mere, før udslettelsen er total. Har jeg spillet med børn (eller andre dårlige tabere), er det da også jævnligt sket, at vi har valgt at stoppe, mens legen er god – også når det har været mig selv, der har været på vej mod afgrunden. Kunne vi ikke godt gøre naturen den samme tjeneste?

Hvad kan jeg gøre?

Vi bliver simpelthen nødt til at lade naturen være – også selvom den ligger på områder, som passer perfekt ind i metronettet. Vi skal holde op med kun at gøre ting op i kroner og ører. Vi har allerede taget langt mere end hvad godt er, og det kan blive dyrt – rigtig dyrt – på den lange bane. Er naturen først gået konkurs, kan den altså ikke reddes, uanset hvor mange nødpakker vi kaster efter den.

Vis flaget! Der er demonstration søndag den 24. februar klokken 11.00 på Christiansborg, hvor vi viser politikerne, at det fandme ikke er okay at røre ved Amager Fælled – eller andre fredede områder for den sags skyld. Man kan ikke både sætte brocher på blazeren med grønne visioner og samtidig nedlægge natur, som ikke kan genoprettes. Har vi først sparket den spidssnudede frø ud, kommer den sgu ikke igen. Måske bliver dit liv ikke mærkbart dårligere af at undvære den nævnte frø (og hvis det gør, har du måske et lige vel nært forhold til den) – men det er en glidebane af de Helt store, hvis man pludselig må pille ved den jord, som vi allerede Har besluttet ikke skal røres.

Du kan finde alle de nødvendige informationer, hvis du følger de seje forkæmpere såsom Danmarks Naturfredningsforening, Amager Fælleds Venner og Fredningsalliancen (hvis der nu skulle komme ændringer) – familien og jeg står i hvert fald klar foran Borgen næste søndag. Bor du andre steder i landet, kan du sikkert sagtens vise flaget på andre måder – kig lokalt efter dette eller stil op, når det er dit nærområde, der er på spil.

Vi har på  mange måder brug for naturen, men den kan hverken lave bannere eller sætte krydser, så vi må kæmpe på dens vegne. Så kom med! Råb højt! Og giv naturen din stemme. Naturen har brug for den – og du har brug for naturen. Ellers ryger vi sgu alle direkte i fængsel (info til de mindre spilleagtige: Det var en Matador-reference).

Vi ses på næste søndag!