Kender du palmeolie? Palmeolie er et billigt alternativ til andre fedtstoffer, hvilket naturligt nok gør den til et hit i industrien. På det seneste er palmeolien dog for alvor kommet i mediernes søgelys – og desværre med god grund. Palmeplantagerne anlægges primært i regnskovsområder, som pløjes ned for at gøre plads, hvilket pt foregår i forrygende hast grundet den stigende efterspørgsel. Når vi rydder områderne for at gøre plads til plantagerne, frigives enorme mængder CO2, som har været lagret i træerne og jordbunden – og samtidig mister vi den natur, som på sigt kunne opfange den CO2, vi i stigende grad slipper fri. Derudover er regnskovene hjem for utallige dyre- og plantearter, hvis eksistens i dag er alvorligt truede grundet den øgede palmeolieproduktion. I Malaysia og Indonesien, hvor 90 % af palmeolien stammer fra, er det især orangutangerne, der har været hårdt ramt, og i løbet af de sidste 16 år, har vi mistet over 100.000 af de langlemmede aber. Av.

Palmeolie er helt vildt tarvelig. Dels fordi den gemmer sig i enormt mange produkter i både fødevarer og husholdning (omtrent en tredjedel af alle varer i butikken), og dels fordi den kaldes så mange forskellige navne, at det er svært at gennemskue: Flere hundrede betegnelser dækker over palmeolie, og kun ca. 20 af dem indeholder ordet ”palme”. Så er det godt nok ikke nemt at gå til. I Norge har man lovgivet sig til det og krævet, at man skal skrive ”palmeolie”, når det indgår i produktet. Opfordringen er hermed givet videre, og det kan kun gå for langsomt.

Hvad kan jeg gøre?

Det er ikke realistisk at undgå palmeolie, da den som nævnt indgår i ufatteligt mange produkter. Det er heller ikke hensigtsmæssigt at styre helt uden om, hvis alternativet er andre former for olie. Dyrkes palmeolien rigtigt, er det en af de mest arealeffektive måder, vi kan lave olie på, og da vi på verdensplan bruger rigtig meget olie, er det ikke en tosset vare som udgangspunkt. Pt produceres der 57 millioner tons palmeolie om året, hvilket er ca. en tredjedel af den samlede mængde vegetabilske olie, så det er afgørende, at den produceres så bæredygtigt som muligt. Desværre er det sjældent tilfældet, og størstedelen af palmeolieproduktionen i dag har store negative konsekvenser både socialt, klimamæssigt og ift biodiversiteten. Derfor er det afgørende, at vi skubber på for, at olien produceres ansvarligt – og endnu vigtigere skruer gevaldigt ned for forbruget generelt.


Gå efter RSPO-palmeolie
. RSPO står for Roundtable on Sustainable Palm Oil.

Certificeringen betyder, at producenterne bag er forpligtede til at minimere de negative effekter, som plantagerne har på både natur, dyr og mennesker. Det er ikke nok i sig selv at købe RSPO, for hvis der fældes mere regnskov, er det et problem, uanset om det er til den ene eller anden slags olie eller andre afgrøder, for den sags skyld.

Ved at gå efter RSPO-palmeolie får vi dog sendt et signal til butikkerne og dermed producenterne om, at vi vil i den rigtige retning. 

Rema1000 er blandt de butikskæder, der går foran på dette område, og deres egne produkter indeholder i dag udelukkende bæredygtigt produceret palmeolie. Bemærk dog, at det vel at mærke kun er deres egne produkter, der er tale om – putter du Nutella i kurven dernede, er den stadig gal…

Skær ned på forarbejdede produkter. Uanset om det er den ene eller anden type palmeolie, der er i varen, kræver det mange ressourcer at lave den. Olien bruges blandt andet til at forbedre konsistensen i en lang række af de produkter, som vi alle kender (og elsker), såsom kiks, brød og mange færdigretter. Størstedelen af disse indeholder formentlig også en bred vifte af vidunderlige tilsætningsstoffer, der blandt andet giver fryselasagnen den helt rette smag af hest – og den slags koster også i det samlede regnskab.

Det er derfor en god idé at skrue op for de ”rene” varer og skære ned på dem, hvor det er svært at gennemskue indholdet. Jeg har opgivet at lære, hvad de lange betegnelser og forskellige forkortelser står for. Den eneste, jeg kan nogenlunde, er E45, og den tager jeg også fejl af med jævne mellemrum. En god huskeregel er derfor, at hvis indholdsfortegnelsen er for lang eller uforståelig til, at du gider læse den, så lad varen stå på hylden.

Sundhedsmæssigt er der også meget at hente ved at gå udenom palmeolie, da den indeholder store mængder mættet fedt, som øger risikoen for hjertekarsygdomme. Du kan derfor på alle måder handle med hjertet, hvis du kommer mindre palmeolie i indkøbskurven – og det synes jeg virkelig, at du skal forsøge at gøre.

De 10 hyppigste syndere

Kan du ikke overskue at tage stilling til samtlige dine indkøb, har TÆNK lavet en liste over 10 af de varer, som oftest indeholder palmeolie.

Husk, at selvom der er flere og flere, som grundet palmeoliens dårlige ry kaster sig over andre olietyper, koster disse også ressourcer at producere. Det er derfor generelt en god idé at skære ned for forbruget af de nævnte produkter – udover at det er godt at tjekke indholdsfortegnelsen, inden du går amok næste gang, der er tilbud på Oreo’s (jamen så fuck fuck da, som Hella Joof så fint sagde i ”Den Eneste Ene”).

  1. Pizzatopping.
  2. Pizzadej og frysepizzaer.
  3. Kopnudler.
  4. Færdigretter.
  5. Margarine.
  6. Chokolade- og nøddecreme.
  7. Småkager og kiks.
  8. Færdigpakket brød.
  9. Lakridskonfekt.
  10. Vegansk ost.

Kilder: Verdens skove, WWF, ”Bæredygtig Kost” af Julie Juanita Larsen, TÆNK m.fl.