Jeg kunne mit forrige dankortnummer udenad. Jeg er gammel nok til at have levet før mobiltelefoner, hvor man skulle memorere folks telefonnumre og ikke bare kunne bede Siri om at ringe til mor. Jeg kan også stadig huske et par af de numre, jeg brugte hyppigst (primært fastnettelefoner, som ikke længere er i brug). Men dankortnummeret er alligevel dobbelt-op i antallet af cifre. Plus kontrolnumrene på bagsiden. Når jeg tænkte, at det var nemmere at lære det udenad end at finde kortet frem ved behov, kunne man nok postulere, at behovet var der lidt for ofte.

Vi lever i en tid, hvor alt kan lade sig gøre. Kan du tænke det, kan du få det og formentlig med kun et par dages leveringstid og fri fragt, hvis du bare smider et par ekstra ting i kurven (så er de jo nærmest gratis). Vi bliver dog nødt til at se i øjnene, at vi fylder vores verden med alt for meget bras. Derfor kan det være vældig sundt for både kontoen og kloden at trække vejret et par sekunder, før du trykker på den gyldne knap, der sender de fine glittersko i din retning. I rigtig mange tilfælde gør det faktisk slet ikke ondt at lade dankortet blive i pungen, når man lige mærker efter. Jeg behøver måske ikke 8 forskellige tasker i ca. samme størrelse. Og selvom de laksefarvede øreringe med asymmetrisk snit er virkelig fine, så har jeg faktisk et par i ret præcist samme nuance, og måske kunne jeg godt leve et nogenlunde acceptabelt liv uden netop denne tilføjelse til smykkeskrinet. Eller måske kunne jeg låne mig til dem eller finde dem brugt. Det gode ved denne øvelse er også, at det giver mig bedre samvittighed og råd til at købe de ting, som normalt ville ligge udenfor mit normale budget.

Hvad kan jeg gøre?

Generelt synes jeg, at ”mere er bedre, og nyt er bedst” er blevet udgangspunktet mange steder, hvilket er sådan en skam – også klimamæssigt. Og det er heller ikke rigtigt. Jo, i visse tilfælde. Det er ikke ret sjovt med en togbane med 1 skinne, og det er federe at køre bil, hvis den er fra dette årtusind og har servostyring. Ikke desto mindre synes jeg, at det har taget overhånd, og der er bare ikke ressourcer til, at vi kan få det hele alle sammen. Jeg er ikke på vej i kollektiv med fællesundertøj og deleske til aftengrøden, men måske behøver vi ikke have pladen fuld på samtlige hylder.

Fjern fristelserne. Jeg har meldt mig fra et Hav af services, som dagligt fyldte min mailboks med alskens tilbud på vidunderlige ting, som man næsten ikke kan trække vejret uden at eje. Alligevel har jeg ikke været den mindste smule stakåndet, siden jeg hoppede fra. I hvert fald ikke uden at have min grundform eller mangel på samme at takke. Er svigermors største ønske en gang sakral-massage, så tjek endelig diverse tilbudssider ud, men der er ingen grund til at blive unødigt fristet, hvis du reelt ikke mangler noget.

Mærk efter. Hvad betyder virkelig noget for dig? Er det noget, du ikke kan undvære? Eller bare gerne vil have? For mig er elektronik fx noget, der holder, indtil det dør. Jeg er så dovent anlagt, at jeg synes, det er uendeligt træls, når min telefon dør, da jeg så skal købe ny og bygge op igen med apps, kontakter osv. Der findes sikkert smartere måder at gøre det på, men det er jeg også for doven til at undersøge. Jeg vil derfor helst have, at den holder evigt. Også selvom den ikke er nyeste skud på æblestammen og hverken har indbygget spejlrefleksdrone eller kan aktiveres via min ånde. Måske du prioriterer anderledes – måske er det netop genopladelige lækkerier, der fylder dig med lykke. Så køb dem! En gang imellem. Hvis du har råd altså. Og skær så ned på alt det andet.

Vent! Der er ingen grund til at gribe ud efter dankortet, så snart den første spirende interesse opstår. Min søn er fx begyndt at pippe om at få sin første telefon. Han får sikkert også én langt før, end jeg egentlig synes, det er nødvendigt – men det bliver ikke endnu. Min dreng er som børn er flest og ikke vanvittigt ansvarsfuld. Han er 7 år og ganske klog, men han skal for Guds skyld ikke besidde kostbare ting, før han er kommet markant længere op ad ansvarlighedsstigen. Forleden kunne han fx ikke finde sine sko. Han stod ovenpå den ene af dem. Der er ligesom lidt vej til nøglebarn og dyre smartphones.

Gælder det mindre principielle indkøb, eller har du svært ved at holde indkøbene på helt lige så lang afstand, har jeg opsnappet et godt tip fra Anders Morgenthaler, nemlig at lade tingene blive i kurven i 24 timer, før du trykker ”køb”. Hvis du efter et døgn stadig tænker, at en ny storblomstret heldragt (m/k) vil gøre dit liv fuldendt, så go for it. Hvis ikke, så gem pengene. Overraskende meget af den indledende begejstring kan nå at fordampe i løbet af et døgn. Tricket gælder primært digitale indkøb og kan ikke så nemt overføres til almindelig handel, da det er meget få indkøbscentre, der har døgnåbent. Her vil jeg til gengæld opfordre til især i non-food-afdelingerne at tage en ekstra runde ovre i frugt og grønt, før du lægger duftlyset i kurven. Det lugter alligevel af tis.