Er du en af dem, der synes, at tilbudsaviser bare er lidt sjovere at læse end de rigtige af slagsen? Som mærker, at hjertet slår en lille smule hurtigere, når du falder over et ekstra godt tilbud? Også selvom tilbuddet er på kronelys, som du på grund af din astma ikke rigtigt kan tåle at have tændt derhjemme, men som du alligevel køber et stort parti af, fordi de var sat ned med 70%? Så er du nok ligesom de fleste af os andre.

Jeg Elsker et godt tilbud, og selv før jeg havde mine egne penge, syntes jeg, at det var spændende at kigge tilbudsaviserne igennem. Jeg havde formentlig ikke de store ambitioner om at skulle ud og shoppe kaffe, men jeg kunne alligevel fornemme, at det var noget særligt, når man kunne få ”3 for 2”. Wow. Da jeg først fik min egen postkasse, blev jeg dog hurtigt træt af at skulle tømme den så tit og valgte de fysiske tilbudsaviser fra. Men selvom rigtig mange af os sætter ”Nej tak”-skiltet op og vælger reklamerne fra, vil ca. halvdelen af os stadig gerne sidde med de farvestrålende sider i hånden, når vi scanner efter gode tilbud. For nogen er det endda en del af weekendhyggen at bladre hæfterne igennem, mens morgenkaffen indtages, og ungerne skriger på mere Nutella. Jeg forstår det totalt godt – jeg har stadig til gode at læse min første rigtige e-bog og sværger fuldt ud til ”ægte” bøger. Hvilket er noget pjat, så jeg må arbejde lidt på det. Til gengæld holder de altså noget længere end reklamer og kan både lånes ud og hives frem igen og igen. Det er alligevel sjældent, at det samme sker med Brugsens fødselsdagsavis fra januar ’13. Heller ikke selvom det var en af de gode.

Så selvom jeg er glad for de trykte bøger, er det med reklamerne en vane, som det ville være vældig godt at få udfaset – og gerne rigtig hurtigt. 65 kilo vejer et års høst af tilbudsaviser per husstand ifølge Samvirke. Det er jo et voksent menneske (med udpræget selvdisciplin og/eller held i genetiklotteriet). Det er da for dumt (altså det med aviserne). Især fordi de fleste af os stort set kyler dem direkte i skraldespanden eller papircontaineren.

 

Derudover skal vi huske på, at det koster penge at producere tilbudsaviser og selvfølgelig også at sætte varerne ned. De penge skal komme et sted fra, og regningen ryger fluks videre til forbrugerne – altså os. Hvis der skal være gode tilbud, betyder det, at de normale priser generelt må være højere for at dække underskuddet fra de billigere partier. Det samme gør sig gældende med andre geniale forbrugstiltag såsom Black Friday (gæt, om jeg er fan), hvor vi ved at gå amok en dag om året får lov til at betale mere for de samme varer resten af tiden. Og i øvrigt køber tonsvis af bras, vi ikke har brug for. Ih, tak for den, USA.

Hvad kan jeg gøre?

Gode tilbud er skønne og dejlige, hvis du alligevel står og mangler varen. Ellers er det bare unødigt forbrug. Udbyttet er dog det samme uanset hvilket medie, du fandt tilbuddet på.

Drop de trykte aviser. I en tid, hvor vi alle har mobilen klistret til os, selv på toilettet, er det da et tåbeligt ressourcespild at læse reklamerne på trykt papir, så få nu det ”Nej tak” smidt på postkassen. Størstedelen er alligevel tilbud på varer, du ikke har brug for.

Står du reelt og har brug for et TV, vil du nok opsøge en butik og tjekke udvalget eller scanne de digitale tilbudsaviser. Men det er formentlig sjældent, at du omlægger din normale handelsrute, fordi fakta har et exceptionelt godt tilbud på mælkesnitter.

Er du ikke klar til at sige helt farvel til kombinationen af tryksværte og mulige besparelser, så meld dig ind i det, der hedder ”NejTak+”. Her kan du selv vælge hvilke butikker, du ønsker reklamer fra – på den måde kan du fortsætte med at holde øje med, om der er penge at spare på Irmas rejer, men kan slippe for at blive mindet om, at Harald Nyborg endnu engang har rawlplugs billigt til salg.

Og husk nu: Det er kun et godt tilbud, hvis du mangler varen. Uanset hvor lavt de har sat prisen på en elektrisk kartoffelskræller, så bliver det aldrig et godt tilbud.