Vand er den vigtigste ressource, vi har. Vand er forudsætningen for planter, for dyr, for os. At sørge for rent drikkevand til Jordens befolkning er uden tvivl en af de største udfordringer, vi står overfor i de kommende årtier. Og så er vand jo også hovedingrediensen i fx øl, så der er årsager nok til at passe på det flydende guld.

I Danmark har vi noget af det bedste vand, der findes, og det bliver forhåbentligt ved – i hvert fald hvis vi ikke smadrer vores grundvand med sprøjtegifte. Der er andre steder i verden, hvor de ikke er så heldige.

Mange små landsbysamfund er allerede blevet tørlagt (og ikke fordi de er løbet tør for øl), når lokale floder og søer er forsvundet eller skrumpet ind, og storbyerne er også på vej.
I begyndelsen af 2018 fik Cape Town i Sydafrika ikke den sædvanlige regnmængde, hvilket gik voldsomt udover byens vandreserver. Der blev derfor sat kraftig rationering på vandet, så hver indbygger kun havde 50 liter vand om dagen at gøre godt med. Der blev endda talt om, at denne skulle halveres, såfremt de nåede den såkaldte ”Day Zero”, dvs. den dag, hvor vandforsyningen ville blive lukket. Fra denne dag ville det kun være muligt at få vand fra nogle standere rundt omkring i byen. Indtil videre er dagen blevet udskudt flere gange, og der er således ikke blevet ”lukket for det varme vand” endnu – men spørgsmålet er, hvor længe det kan blive ved.

En af de ting, der var med til at udskyde krisen, var, at de privilegerede borgere i Cape Town tog sig sammen. De fik øjnene op for, at det var deres ødsle forbrug, der var med til at skubbe dem alle udover kløften – blandt andet ved at insistere på grønne plæner og blomstrende rosenbede, mens omgivelserne sandede til. Men da det var ved at gå helt galt, tog de fat og fik gjort en forskel. Det er fandme sejt. Det var så absolut på tide og for dårligt, at det tog så længe – men fantastisk at se, at vi kan være med til at rykke ved tingene, når vi først tager vores vaner op til revision.

 

 

Hvad kan jeg gøre?

Vi er uendeligt heldige at leve i en del af verden, hvor vi blot skal åbne hanen for at få adgang til det pureste rene vand. Det gør vi også hyppigt: En gennemsnitlig dansker bruger godt 100 liter vand om dagen. Her er der dog kun tale om det direkte vandforbrug, altså når du tænder for hanen, trækker ud i toilettet osv. Vores forbrug i øvrigt koster også enorme mængder vand, så det er i allerhøjeste grad vores generelle forbrug, vi bør se på – i dagens indlæg forholder vi os dog kun til det vand, vi helt selv kan skrue op og ned for. I modsætning til det meste andet forbrug, går vandforbruget heldigvis i den rigtige retning, nemlig nedad, blandt andet pga. mere effektive toiletter, maskiner osv. Der er dog stadig masser af måder, hvor vi kan spare endnu mere på de dyrebare dråber.

Drikkevand. Hav et par flasker med koldt vand stående i køleskabet, så behøver du ikke lade vandet løbe så tit. Fyld flaskerne op, når du alligevel skal bruge vand til at vaske op eller sætte noget i blød. Skal du på tur, så tag altid en flaske vand med hjemmefra. Jeg læste, at det koster 1200 liter rent vand at producere 1 liter flaskevand. Det er jo van(d)vittigt. Flaskevand er dumt og dyrt at købe, når vi har glimrende vand i hanen. I modsætning til alt muligt andet take away, som jævnligt er mere interessant end det medbragte, vinder du absolut intet ved at købe dig til vand på farten. Jeg vil gætte på, at jeg er oppe på at huske det 75 % af gangene, men Rom blev ikke bygget på én dag. Og da jeg bliver tiltagende mere nærig og indebrændt over at spilde pengene på så dum en vare, stiger sandsynligheden for hver gang.

På badeværelset. Næsten halvdelen af vores vandforbrug bruges på bad og personlig pleje. Og dertil kommer ca. 15 %, som bruges på toiletskyl. Det kan vi sagtens gøre bedre. Til at starte med, så husk at slukke for vandet alle de steder, hvor det egentlig ikke gør gavn: Når du børster tænder, når du putter shampoo i håret osv. Det er i bogstavelig forstand penge direkte i afløbet.

Skru ned for badetiden; det er megalækkert med et langt varmt bad, men ikke ret klimavenligt (eller godt for vandregningen). Hør musik i badet – så ved du, at det er tid til at slukke, når de sidste strofer af ”Regndans” klinger af.

Få eventuelt børn; de skal nok sørge for, at du aldrig får tid til mere end et par minutter under bruseren.  Og så Er det altså ikke nødvendigt for særligt mange af os med et bad hver eneste dag. Er du hormonel teenager, sportudøver på eliteplan eller hyppig bruger af Tinder, kan det måske være en god idé med en hurtig skyller på daglig basis. 

For os andre klarer en etagevask fint arbejdet. Det andet er noget pjat. Måske er det bare misundelse, fordi jeg ikke orker det selv. Eller har tid. Uanset hvad er det noget hø både økonomisk og klimamæssigt, så slut med de daglige bade. Hvis det er for svært, så skift i det mindste til en sparebruser. Invester eventuelt også i en berøringsfri vandhane: Der er mindre vandspild, du får stadig våde hænder og så slipper du for at røre ved samme hane som dine børn, som med garanti slæber andet end glimmer og makrelånde med hjem fra børnehaven. Win-win-win.

Fix haner/toiletter, der løber – alt andet koster dyrt for både miljøet og pengepungen. Et toilet, der løber så lidt, at du næsten ikke kan se det, koster op mod 7.000 kroner om året. Løber det så meget, at der er uro på overfladen, kan det løbe op i hele 25.000 kroner på årlig basis. Det kan man edderrådme få mange linser for. Er du den handy type, der har lovet din partner at fixe det selv, men bare altid lige har en serie, du har svært ved at slippe, kan det også koste dyrt på andre måder. Så kan du risikere, at gør-det-selv-arbejdet også spreder sig til soveværelset, så se nu at få bestilt den VVS’er. Har dit toilet mange år på bagen, kan det være klogt at skifte det helt ud til en nyere model med to-skylsfunktion OBS: Det gælder ikke parforholdet – det behøver ikke nødvendigvis blive skiftet ud med en yngre model, blot fordi det har mange år på bagen.

 

Vil du give den endnu mere gas (med vandet), så er der masser af muligheder for at spare andre steder i de daglige rutiner på badeværelset. For eksempel kan man bruge badevandet fra ungernes badekar til at skylle ud i toilettet. Det er jo helt hul i hovedet, at det er drikkevand, der bruges til dette. Skulle mine børn være dumme nok til at sætte et sugerør i kummen, så må det være Darwins teori med naturlig udvælgelse, der sparker ind og sorterer dem fra – eller giver dem mavepine og en lektie for livet. Det skal siges, at dette mest er en af de ting, vi gør selv. Gæster får frit spil til at trække ud på vanlig vis (særligt det lille skyl). Men det hele tæller i det samlede regnskab, og dette er et sted, hvor vi kan spare lidt. 

For os andre klarer en etagevask fint arbejdet. Det andet er noget pjat. Måske er det bare misundelse, fordi jeg ikke orker det selv. Eller har tid. Uanset hvad er det noget hø både økonomisk og klimamæssigt, så slut med de daglige bade. Hvis det er for svært, så skift i det mindste til en sparebruser. Invester eventuelt også i en berøringsfri vandhane: Der er mindre vandspild, du får stadig våde hænder og så slipper du for at røre ved samme hane som dine børn, som med garanti slæber andet end glimmer og makrelånde med hjem fra børnehaven. Win-win-win.

Fix haner/toiletter, der løber – alt andet koster dyrt for både miljøet og pengepungen. Et toilet, der løber så lidt, at du næsten ikke kan se det, koster op mod 7.000 kroner om året. Løber det så meget, at der er uro på overfladen, kan det løbe op i hele 25.000 kroner på årlig basis. Det kan man edderrådme få mange linser for. Er du den handy type, der har lovet din partner at fixe det selv, men bare altid lige har en serie, du har svært ved at slippe, kan det også koste dyrt på andre måder. Så kan du risikere, at gør-det-selv-arbejdet også spreder sig til soveværelset, så se nu at få bestilt den VVS’er. Har dit toilet mange år på bagen, kan det være klogt at skifte det helt ud til en nyere model med to-skylsfunktion OBS: Det gælder ikke parforholdet – det behøver ikke nødvendigvis blive skiftet ud med en yngre model, blot fordi det har mange år på bagen.

 

Vil du give den endnu mere gas (med vandet), så er der masser af muligheder for at spare andre steder i de daglige rutiner på badeværelset. For eksempel kan man bruge badevandet fra ungernes badekar til at skylle ud i toilettet. Det er jo helt hul i hovedet, at det er drikkevand, der bruges til dette. Skulle mine børn være dumme nok til at sætte et sugerør i kummen, så må det være Darwins teori med naturlig udvælgelse, der sparker ind og sorterer dem fra – eller giver dem mavepine og en lektie for livet. Det skal siges, at dette mest er en af de ting, vi gør selv. Gæster får frit spil til at trække ud på vanlig vis (særligt det lille skyl). Men det hele tæller i det samlede regnskab, og dette er et sted, hvor vi kan spare lidt. 

Et andet fremragende bud er at tisse i haven. Hvis du altså har en – det er vigtigt, at det er din egen. Og at den er relativt privat. Byhuse med 3 kvm have og 15 cm bøgehæk er ikke egnede til formålet. En anden mulighed er at tisse i badet. Jeg vil gerne understrege, at dette trick fungerer klart bedst i brusebad og kun i privaten – det er dårlig stil at gøre det i svømmehallen. Tager du bad med din partner, anbefaler jeg, at du informerer ham eller hende, inden du går i gang. Men det Er da fjollet at bruge flere liter vand på at skylle ud lige før eller efter badet, når du her får det med helt gratis.

I køkkenet. Brug en opvaskebalje i stedet for at vaske op under rindende hane. Er du så heldig at være beriget med en opvaskemaskine, så lad være med at skylle for meget af. Skrab madresterne af og så i maskinen. Og fyld den helt op, inden du tænder dyret. Har du en gryde eller et fad, der skal stå i blød, så stil den i vasken – den skal nok blive fyldt med vand, når nogen skal vaske hænder. Det med at sætte ting i blød er dog en strategi, du skal have clearet med den øvrige husstand. Hvis I fx har en aftale om, at du tager opvasken om tirsdagen, kan du ikke bare sætte det hele i blød og lade det stå til onsdag og give miljøet skylden. Det er usympatisk. Klogt, men usympatisk.

Hvis du har kogt for meget vand i elkedlen, så brug det endelig. Kog det med næste gang eller brug det koldt. Kogt vand er kalkfattigt og derfor godt til at vande planter med, men også til fx isterninger. Husk dog med jævne mellemrum at afkalke kedlen, hvis vandet skal indtages – så lækkert er det heller ikke med knas i en GT. Til gengæld synes jeg, at du fortjener en ekstra en af slagsen, hvis du hopper med på vandvognen (i overført forstand) og giver dig i kast med at skrue ned for hanen.

Skål.