Nu kom vi til det – det med bilen. Og det er med fuldt overlæg, at jeg først er kommet til det med transporten nu, hvor solen skinner og Skodaens lumre indre ikke kalder helt så højt som på en iskold vinterdag. Jeg vil nemlig rigtig gerne have dig til at lade den stå så meget som muligt.

Problemet med størstedelen af transportbranchen er, at den kører på fossile brændstoffer, fx kul og olie. I den anden grøft har vi vedvarende energi, der – som ordet indikerer – netop er ”vedvarende”: Vi løber altså ikke tør for hverken vind eller sol. Fossile brændstoffer er det modsatte, dvs. vi tager fra lageret. Og fordi vi bliver flere og flere til at forbruge og samtidig forbruger mere og mere, går det (alt for) hurtigt med at få det tømt. Der forskes en masse i at finde bæredygtige alternativer og også i at forbedre de eksisterende løsninger, så vi fx også har energi, når solen ikke skinner – disse udfordringer bliver vi nødt til at finde løsninger på, hvis den vedvarende energi for alvor skal kunne overtage. Det er bare som om, at olieindustrien og lignende brancher ikke smider hele deres formue ind i gå nye veje og redde verden. Det betyder, at det langt fra går så hurtigt, som man kunne ønske sig.

Derfor bliver vi nødt til at kigge andre veje (bogstaveligt talt) og forsøge at begrænse brugen af de fossile brændstoffer, hvor vi kan. Det kan man gøre på mange måder, fx ved at flyve mindre og købe lokale varer, som ikke skal fragtes så langt – mere om det en anden gang. I dette indlæg er fokus på den daglige transport, for her kan der i høj grad også sættes ind. 

Vi valgte sidste år at sælge vores bil. Den kostede 1,7 mio. kroner om måneden i parkering, det tog længere tid til arbejde end med tog/cykel pga. myldretid, og regningerne fra værkstedet var ca. lige så sjove at betale som dem fra tandlægen. Så når jeg nu bor et sted, hvor jeg faktisk sparer både tid og penge ved at vælge den fra, gav det simpelthen ikke mening at beholde den. Der er stadig steder, hvor det er totalt træls ikke at have den, men hvis det er helt umuligt med det offentlige, låner vi en bil. Det eneste, der er virkelig træls ved ikke at køre bil på fast basis, er, at det var det eneste sted, hvor jeg med god grund kunne spænde mine børn fast. Nu ved jeg sjældent, hvor jeg har dem.

Hvad kan jeg gøre?

Tænk først og fremmest over, om der er mere bæredygtige alternativer til bilen, som rent faktisk kan lade sig gøre. Skal du fx 2 km til tanken efter osterejer og hindbærbrus, er det måske ok at hoppe på jernhesten i stedet for at smide legemet ind i din Kia Rio. Du skulle formentlig cykle til Paris og retur for at forbrænde kalorierne fra de nævnte varer, så rent kropsligt er balancen ikke helt i vater, men klimamæssigt er den i top. Er afstanden større eller konditionen uoverskueligt dårlig, er der heldigvis mange andre muligheder for at skrue ned for CO2’en.

Tag bus eller tog. Det offentlige transportsystem fungerer bestemt ikke altid optimalt, men jeg synes, at det fungerer Langt bedre, end hvad rygtet siger. Man kan da som menigmand godt undres over, at det hvert år koster forsinkelser, at der kommer blade og sne på skinnerne. Man skulle tro, at de havde en anelse om, at det ville komme og derfor forberedte sig, men det er jeg sikker på, at de gode DSB-folk har forsøgt. Hvis vi skal kigge indad, er det også ret få af de bilister, jeg kender, der fast booker tid til skift af dæk, når sommer-/vintersæsonen sparker ind. 

Det er mere noget med ”Shit, nu er jeg sneet inde, så er det nok tid”.  Så jo, der kommer forsinkelser i ny og næ, men det gør der godt nok også med en bil. Forskellen er bare, at vi med toget får udpenslet, at nu er Kystbanetoget til Nivå minutter forsinket. I bilen med lune tæer og P3 i radioen er det en lidt mere løs fornemmelse, men hvis du faktisk tog tid, er jeg ret sikker på, at det både ville koste mere tid og koblingsben at vælge denne løsning.

Skær ned for turene. Er du så heldig at bo på landet, er der typisk højt til himlen, men langt til stationen. For mange er det simpelthen ikke muligt (som det er nu) at droppe bilen, hvis en almindelig hverdag skal hænge sammen. Se i stedet på, om turene kan begrænses. Måske kan du nøjes med at tage bilen til nærmeste station og så fortsætte med toget derfra, når du skal på arbejde. Afhængigt af tog og tidspunkt kan det faktisk være decideret behageligt at rejse med det offentlige: En podcast i øret og en kop kaffe til turen, så er du i gang. Er du heldig – og gør du det tilpas tit – lærer du også, hvor du skal placere dig for ikke at havne ved siden af den anden faste pendler, der altid lugter af ristede løg.

Overvej om turen er nødvendig. Vind og vejr sætter naturlige grænser for, hvornår vi synes, at bilen er et must. Det samme gør vores humør og blødheden i vores sofa. Dengang jeg trænede (før børn), tog jeg nogen gange bilen til fitnesscentret, da jeg ellers ikke kom afsted. Det er jo komplet idioti. At tage bilen for at komme ned og bevæge sig i stedet for at cykle derhen og få lidt ekstra for indsatsen. Generelt ville det nok være en god idé at sætte en bagatelgrænse for, hvornår man tænder op i dyret. Andre gange er det helt og aldeles lystbetonet at sætte sig ind i bilen. Den gode klassiker med søndagsture kan fx være enormt hyggelig, især hvis ens børn sover eller som minimum ikke skriger. Der eksisterer dog glimrende alternativer, hvis man ændrer sin tankegang til, at alle oplevelser ikke nødvendigvis starter med at sætte nøglen i tændingen. Find cyklen frem, tag toget ud i det blå, prøv en havnebus eller en af de Mange andre muligheder for at opleve noget, uden du behøver holde ind på en tankstation undervejs. Jeg har hørt, at man faktisk også kan få pølsehorn og dårlig/dyr kaffe andre steder.

Lav samkørsel. Når jeg engang imellem havner på motorvejen i myldretid, ser jeg en meget stor procentdel af bilerne med kun 1 passager. Jeg er med på, at de nok ikke alle sammen pendler fra Anisse til Rødovre, og det derfor ikke er oplagt at splejse om en minibus. Hvis vi giver os bare en smule i forhold til vores egen bekvemmelighed, er jeg dog sikker på, at mange af os kunne slå følge med en kollega eller en nabo om ikke andet en del af vejen til jobbet og derved spare både penge, CO2 og ovenikøbet få godt selskab. Er selskabet dårligt, må man naturligvis tage det op til revision – så kan det være, at man kan lave en sove-ordning, så man skiftes til at lukke øjnene på bagsædet og derved undgå akavede samtaler. Eller at man prioriterer egen bil og som kompensation tager en cykelferie fremfor charterturen til Korfu, fordi man bare ikke orker at bruge én unødvendig time mere med Karsten fra HR.

Køb en el-bil eller skift til en mindre bil. Altså kun hvis du virkelig har brug for en bil. Ellers er det dumt. Det er dog ikke mig, du skal spørge til råds, hvis du gerne vil i gang med at investere. Jeg har i mange år valgt vin ud fra, om etiketten var pæn, og mit kendskab til biler er på ca. samme niveau. Der er dog ingen tvivl om, at el-biler er langt bedre for miljøet, så hvis jeg skulle investere i en bil, ville jeg vælge en strømdrevet, også selvom den var laksefarvet eller havde grimt betræk. Hvis det ikke kan lade sig gøre med en el-bil, så se i stedet på, om det giver mening at købe en mindre bil i stedet – her er der også meget at spare, både i CO2-regnskabet og i det månedlige budget. Medmindre du er en af de 4 personer i Danmark, der reelt har brug for en firhjulstrækker, er der ingen grund til at køre rundt i en sådan. Og hvis du primært købte en stationcar for at få plads til tvillingebarnevognen, så er det måske okay at gå en størrelse ned, nu hvor de er flyttet hjemmefra. Så er der også mindre at gøre rent og mere tid til lur – og sådan en er noget af det mest klimavenlige, du kan foretage dig. Sov godt.