Velkommen til min blog!

Jeg hedder Ditte Højland – jeg er 33 år, mor til to drenge og gift med en dejlig dame.

”Hellige Ko” er mit alias og navnet på min (lidt skæve) klimablog. Navnet er valgt med omhu, da det både henviser til mig selv og de emner, jeg beskæftiger mig med.

Først og fremmest er ”Hellige Ko” nok det prædikat, som mange ville give sådan en som mig. Som pludselig råber højt og forbander alle de ting, som vi har vænnet os til som en naturlig (og vidunderlig) del af både hverdag og fest. Det er nu også temmelig nyt, at jeg er røget med i den kategori.

I min familie har vi – på almindelig moderat vis – passet på miljøet i det daglige: Forsøgt at undgå madspild (medmindre vi ikke gad spise rester), affaldssorteret (hvis det ikke var for besværligt) og de andre klassikere. Vi har også rejst hvert år, spist godt med kød og købt nyt tøj, hvis der var mangel eller det bare var pænt og på tilbud. Jeg har ikke levet i en jordhule og havde da hørt, at miljøet var ved at være presset, men omfanget havde jeg slet ikke forstået, før overskrifterne om ”80 år tilbage” ramte mig i sommers. 80 år, før vi har brugt kloden op, siger de kloge. Det betyder, at mine børn kan se verden gå under. Av.  

Derudover står ”Hellige Ko” for folkets krav på bøf. Næsten uanset hvor man begynder på en diskussion om klimaet og vores levemåde, er det rigtig tit her, man ender. Meget må vi pille ved, men sgu ikke culotten! Samtidig er kød kun en del af det hele – ikke en uvæsentlig del, men så langt fra den eneste. Mange af de ting, der lige nu er på vej i den helt forkerte retning, er meget større end hvad du og jeg kan gøre på egen hånd, men det er for let at skyde ansvaret videre, når der tydeligvis ikke er nogen, der griber det. Vi kan sætte ind på SÅ mange forskellige måder, men det kan være svært at finde ud af, hvor man skal starte.

Personligt syntes jeg, at meget af det miljøfokuserede stof var for tungt, for dommedagsagtigt eller i den anden grøft lidt for pibe eller Insta-chikt til, at jeg helt kunne finde mig til rette i det. Måske var det derfor, at jeg var så lang tid om at nå dertil selv: Der var simpelthen for lidt eller for meget filter til, at det helt trængte ind. Jeg har enormt stor respekt for dem, der på forskellig vis har kastet sig ind i klimakampen, men savnede også en lidt mere tilgængelig ”Klima for begyndere”-pendant. En ”Totte bliver bæredygtig”, om du vil, men for voksne. Måske du har det på samme måde. I så fald håber jeg, at denne blog kan være en hjælp.

 

I bund og grund gør jeg ikke noget af det her for min egen skyld – jo, jeg vil også gerne selv være fri for at se det hele brase sammen, men det vigtigste er, at mine børn får et ordentligt sted at leve. Det kunne også være fedt, hvis de nåede at møde andet end myg og måger ude i naturen. Og hvis de kunne bade i havet og se sandbunden i stedet for plastik. 

Jeg har lige nu et skønt liv med penge og rum til at gøre det meste af det, jeg har lyst til (så længe jeg altså ikke har lyst til alt for dyre ting). Men det er ikke længere en mulighed at tro, at det kan blive ved. Jeg vil Virkelig gerne både rejse, købe nyt tøj og spise kød. Gerne på meget jævnlig basis. Men jeg vil også gerne kunne se mine børn i øjnene. Derfor bliver jeg nødt til at vælge noget af min overflod fra og ændre min levemåde markant, hvis der skal være noget som helst tilbage til de kommende generationer. Der findes jo helt ærligt ingen reelle grunde til at lade være.  

Hvis videnskaben tager fejl  – vi krydser alt, hvad vi kan – hvad er så det værste, der kan ske?

  • Du har spist flere grøntsager (rygtet siger, at man ikke dør af det)
  • Du har cyklet/taget toget mere (og er formentlig ikke strandet i Roskilde på 3. måned)
  • Du har haft lidt mindre tøj at vælge mellem (men har ikke været nøgen, i hvert fald ikke ufrivilligt) Osv. osv. 

Ja, det kræver store omvæltninger både for den enkelte og samfundet, og Nej, det bliver ikke lige sjovt alt sammen. Men det gør det sgu heller ikke, hvis vi lader være. Hvis du nu forestiller dig, at dine børn om 40 år spørger, hvorfor du ikke gjorde noget, så vil alle de argumenter, du nu engang kan komme med, klinge virkelig hult. ”Hvad skulle jeg så have grillet?” og ”Men den nye iPhone X havde ansigtsgenkendelse” holder altså ikke i den optik. Jeg er ikke ude på at vælge det hele fra – men noget af det bliver vi nødt til at skære ned på. Og heldigvis kan du gøre virkeligmeget, som slet ikke gør ondt eller forringer dit liv mærkbart. I hvert fald ikke, når du først har vænnet dig til smagen af linser.

 

Jeg ved godt, at jeg ikke kan vende hele verden alene. Men jeg har fandme tænkt mig at prøve.  

Jeg er hverken klimaekspert eller politiker. Jeg er ikke engang Youtuber (og er i øvrigt også alt for gammeldags til at anerkende det som en titel). Til gengæld er jeg forbruger og har stemmeret, og her kan jeg gøre noget. Nu skal jeg bare finde ud af hvad. Derfor vil jeg forsøge at sætte mig ind i, hvad det egentlig betyder med de klimaforandringer, og hvordan jeg kan gøre mit til at mindske dem. Og helst uden at skulle flytte ud i en skov og leve af havtorn og tidsler. I en kjortel af hamp. Jeg tror på, at det nok skal lykkes – og jeg håber, at du vil være med på rejsen.

 

”Hvis du tror, du er for lille til at gøre en forskel,
så prøv at sove med en myg”

(Dalai Lama)